Posted on: 2018-05-07

Job type: Permanent

Sector: Financial Services

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

til Santander Consumer Bank

Vil du deltage i udviklingen af Santander Danmarks Data Warehouse og være del af et miljø, hvor data warehouse er en prioriteret del af Santanders Strategi 2020? Så kan dette være stillingen for dig. Har du teknisk erfaring med udvikling af data og BI løsninger på Microsoft BI stack? Så kan dette være stillingen for dig.

Santander Consumer Bank er en del af Europas største finanskoncern og er i gang med en rivende udvikling på det danske marked. Indenfor Data Management har Santander flyttet ejerskabet for Business Data Warehouse fra et nordisk til et lokalt niveau, og hvor der opereres på en fælles nordisk platform. Business Data Warehouse er fundamentet for den fremtidige Business Intelligence.

 

Under den ansvarlige for Data & Enterprise Architecture samarbejder du tæt med to kolleger i Data Management, og jeres arbejde understøttes af en række off-shore ETL og SQL udviklere i Indien samt eksterne konsulenter, der supporterer med arkitektur og design.  

 

Arbejdssted er Santanders hovedkontor i Danmark, som består af 250 engagerede medarbejdere, og hvor du bliver del af en større IT organisation med ca. 50 medarbejdere. 

 

Jobbet

Som specialist i Microsoft BI og data warehouse generelt centrerer dine opgaver sig om udvikling af forskellige løsninger, hvor du selv arbejder med ETL og data modellering. Qua dit overblik og indblik i platformen prioriterer du opgaverne i samarbejde med dine kollegaer og er med til at sikre, at processerne kan håndteres i et agilt miljø. Du samarbejder tæt med udviklere i Indien, som håndterer den mere basale programmering, og hvor du ved spørgsmål o.a. støtter op om dem. Du vil arbejde tæt sammen med både forretning, leverandører og bankens øvrige IT afdelinger.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

    • Bidrage til arkitektur af Business Data Warehouse (fra stage til data mart).
    • Levere data modeller (Data Vault 2.0 og dimensionelle modeller).
    • Estimere, nedbryde og eksekvere projektleverancer og opgaver som led i at opnå Santanders mål.
    • Udføre data profiling.
    • Løbende følge med i og undersøge behovet for udvikling af data samt løbende afprøve grænserne i eksisterende og nye værktøjer.
    • Udvikle standarder, design og koncepter, der skal præge Santanders udviklingsprocesser. 

 

Din faglighed

Vi forestiller os, at du har teknisk udviklingserfaring med Data Warehouse og Microsoft BI teknologier og har erfaring fra en udvikler rolle, hvor du er vant til at modellere data. Du besidder et godt kendskab til ETL samt SQL server platform samt har erfaring med kodning i T-SQL. Det er en fordel med kendskab til Data Vault (DV) modeller og Dimensional Modelling.

 

Dine personlige kompetencer

Som person er du passioneret omkring dit fag, du er nysgerrig efter at lære mere, tør lave fejl og lærer af dem – vigtigst af alt, så er der også en lille entreprenør gemt i dig i form af lysten til at bygge strukturer og modeller op fra bunden. Du fremviser gode samarbejdsevner og et højt engagement, føler en naturlig ansvarlighed og trives i et miljø med ambitiøse mål. Din arbejdsform er kendetegnet ved struktur, analytisk sans og evnen til at se ud af boksen og finde alternative løsninger.

 

Hvad tilbyder Santander?

Santander tilbyder et spændende job i en stor og voksende finansvirksomhed med ordnede arbejdsforhold, hvor din indsats har stor betydning for virksomhedens resultat. Ydermere tilbydes du pensionsordning, sundhedssikring og et godt introduktionsforløb. Du tilbydes også løbende videreuddannelse og kompetenceudvikling.

 

Er du interesseret?

For mere information er du velkommen til at kontakte Hudson ved Kristian Aagerup eller Camilla Svendsen på telefon 70 27 77 33. Hudson håndterer selektionen.

Har du den rette profil, vilje og entusiasme, bedes du sende din ansøgning og CV til dk@hudson.dk. Mærk din ansøgning med "673".

 

 

Send job by email

Apply for Data Arkitekt & Udvikler til Santander Consumer Bank
Reference: 673

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

* I agree to Hudson Privacy Policy.