Posted on: 20-11-2017

Job type: Permanent

Sector: Transport

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

- Drift af hele lufthavnens infrastruktur inkl. radarsystemer og anden avanceret teknologi

I Københavns Lufthavne (CPH) har vi en stærk vækst og vi har samtidig en række ambitiøse strategimål, som bl.a. betyder, at vores forretningsområder har brug for en stærkt kundeorienteret og proaktiv IT organisation, der kan supportere en lang række forskellige services, der spænder over almindelig PC support til support af avancerede applikationer og systemer.

Vi søger en forretningsorienteret afdelingschef med solid driftserfaring fra infrastruktur og stor nysgerrighed for ny teknologi til at lede en afdeling med 45 ansatte, der varetager al drift af infrastruktur og det fysiske datacenter samt kritiske og aeronautiske systemer. Der er tale om et område med nogle af de dygtigste specialister indenfor deres fagområder, og som supporterer et komplekst landskab med 500+ servere, netværk med ca. 12.000 porte og 1.100 access points samt forskellige databaser og 24/7 drift. Det er samtidig et område, hvor vi investerer løbende i ny teknologi. Din rolle er at udarbejde strategi, sætte retning, udvikle dine medarbejdere, levere service til interne og eksterne kunder, optimere processer og arbejdsgange samt sikre dokumentation og transparens.

 

Visionær ledelse og udvikling af driftsorganisation, der understøtter CPHs ambitiøse vækststrategi

Som afdelingschef og sammen med nogle dygtige medarbejdere, der gerne vil og støtter forandring, sikrer du, at lufthavnen også på IT driftssiden er blandt de førende i verden. Vi er ambitiøse omkring digitalisering, effektivitet, skalering og ser konstant efter måder at understøtte passagerrejsen endnu mere.

 

Dine primære ansvarsområder bliver at definere og eksekvere på en strategi for dit område, gennem forandringsledelse og kompetenceudvikling at få medarbejderne med på "rejsen" samt levere stabil drift of fleksible løsninger til interne og eksterne kunder. Din afdeling sælger og leverer bl.a. drift og support til alle flyselskaberne. Af konkrete områder kan vi bl.a. nævne:

  • Overordnet sikre vedligeholdelse og drift af servere, data warehouse og netværksinfrastruktur.
  • Vedligeholde IT organisationens politik og strategiske målsætninger.
  • Planlægge og udarbejde beredskabsplaner for core operations og services.Håndtere kontakten til leverandører, interne interessenter og eksterne kunder.Prioritere projekter og sparre med projektledere ifm. idriftsættelser.Bidrage til kravspecifikation og udbudsmateriale ved investering i projekter og materiel.Forankre / Implementere ITIL samt sikre governance og sikkerhed i processer.Involverende og udviklende (forandrings-)ledelse af afdelingen.

 

Målet er at skabe en skalerbar og stabil drift, der leverer værdiskabende og fleksible løsninger til kunderne samt at kunderne oplever hurtig problemløsning og service fra IT. Over de kommende år skal der ske en optimering af systemerne samt integration med og idriftsættelse af en del nye systemer.

 

Kundeorienteret IT leder med solid erfaring indenfor server- og netværksinfrastruktur

Du præsenterer dig som en erfaren og moden leder, som evner at skabe varig forandring. Du indgår naturligt i dialog med dine omgivelser, er opsøgende og løsningsorienteret samt evner at kombinere et "nej" med en "i stedet kan vi…". Når der er pres på og mange opgaver bevarer du roen og overblikket og delegerer ansvar. Du er orienteret mod kompetenceudvikling, sætter krav til dine medarbejdere og anerkender de gode indsatser. Din ledelsesstil er kendetegnet ved rummelighed, empati og en coachende tilgang – med udgangspunkt i at kunne fastholde og udvikle dine talenter.

Dine personlige kvaliteter og ledererfaring af tekniske teams kombinerer du med:

 

  • Uddannelse på bachelor eller kandidatniveau indenfor IT, elektronik eller andet.
  • Solid indsigt i drift og infrastruktur inkl. en bred forståelse for servere, netværk og data warehouse.
  • Mere end 10 års ledelseserfaring og herunder erfaring med ledelse af mellemledere fra en kompleks struktur med flere sites og mange systemer.
  • Vant til at arbejde med ITIL og SLA’er samt være del af en kundeorienteret IT servicefunktion.
  • Budgeterfaring, gerne både med opex og capex.
  • Solid erfaring i MS Office applikationer samt højt niveau i at formidle dansk og engelsk på enkel og forståelig vis.

 

En IT-organisation i forandring og med kunden i centrum!

I IT er vi stolte over at være en del af en organisation i udvikling og forandring, og som konstant arbejder med den nyeste teknologi i en virksomhed, der bruger store ressourcer på at være på forkant. Vi er ca. 90 engagerede medarbejdere og ledere, som er fordelt på flere kerneområder inkl. Core Operations. De øvrige områder er End-user Computer Operations, Assets & Business Services, Security samt Vendor Management. Hertil er der en lang række projektledere, som understøtter vores projekteksekvering. Du deltager aktivt i lederteamet bestående af fire ledere udover dig samt IT-direktøren.

 

Stig ombord på din nye karriere

I denne rekruttering arbejder vi sammen med Hudson. For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Svendsen fra Hudson på telefon +45 70 27 77 33.

 

Send din ansøgning inkl. CV til dk@hudson.dk og skriv 682 på din ansøgning.

 

Send job by email

Apply for IT afdelingsleder til Core Operations
Job Reference: 682

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

* I agree to Hudson Privacy Policy.