Posted on: 2018-07-03

Job type: Permanent

Sector: Retail

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

IT-udviklingschef med bred erfaring og dyb indsigt i teknologi, hvor du får ansvar for Dagrofa koncernens samlede IT-udvikling på tværs af forretningsområder samt IT-systemer og -applikationer.

IT-udviklingschef med bred erfaring og dyb indsigt i teknologi, hvor du får ansvar for Dagrofa koncernens samlede IT-udvikling på tværs af forretningsområder samt IT-systemer og -applikationer. Du kommer ind på et tidspunkt, hvor Dagrofa er midt i en større IT-transformation, og der investeres kraftigt i simplificering, effektivisering og optimering af IT-landskabet. Sammen med mere end 30 medarbejdere bestående af interne og eksterne ressourcer driver din afdeling 3rd level changes og nyudvikling. Du refererer til IT-direktøren, der er med i koncernledelsen, og du bliver en aktiv del af IT-ledergruppen bestående af bl.a. drift og support. Med din tekniske indsigt bliver du synlig medspiller i IT-strategiarbejdet og -transformationen. Du arbejder primært ud fra Ringsted, men du skal også forvente lidt rejse til Dagrofas andre lokationer.

 

Kunsten at sætte retning, skabe vedvarende forandring og motivation samt optimere forretningsgange

Dagrofa er landets tredjestørste dagligvarekoncern og med en række forretningsområder, hvor der bruges mange forskellige applikationer og systemer inden for ordremodtagelse, fakturering, logistik, BI, kundesystemer o.a. I tæt dialog med forretningen, andre interessenter og dine medarbejdere sikrer du tilfredshed med leverancer og prioriteringer samtidig med, at du skaber motivation og forandring blandt dine medarbejdere.

 

Nogle af dine ansvarsområder inkluderer:

  • Budget- og road map ansvar for koncernens samlede IT-udviklingsaktiviteter
  • Lede og koordinere udviklingen af projekter og opgaver i overensstemmelse med forretningens mål og prioritering
  • Sikre samarbejde på tværs af delleverancer og fremme tæt dialog mellem medarbejdere og funktioner
  • Definere og implementere en udviklingsmetode i samarbejde med afdeling og ledelse
  • Afdække kompetence udviklingsbehov i afdelingen, mappe kompetencer og identificere potentielle flaskehalse
  • Være en værdiskabende sparringspartner for IT-direktør og ledelsesteam.

 

Dine succeskriterier er bl.a. at lave et road map for IT-udvikling, at skabe forandring og motivation samtidig med, at din afdeling leverer inden for budgetterne, tiden og kravene. Det er naturligt for dig konstant at se efter optimeringsmuligheder af både værktøjer, mennesker og processer.

 

En erfaren leder inden for IT-udvikling, der kan balancere teknologi med ledelse og mennesker

Den rigtige kandidat er en erfaren og reflekteret leder, der balancerer mellem faglighed og lyst til at bedrive ledelse. Du kan arbejde på strategisk niveau og agere taktisk, kommunikere klart og engagerende samt viser en god evne til at få folk med dig. Samtidig er du vedholdende, robust og med et godt og positivt gennemslag overfor dine omgivelser. Det falder dig naturligt at skabe og indgå i samarbejde og dialog på tværs af din organisation og udadtil mod eksterne partnere. Du skaber gode kundeoplevelser og tænker i kundernes behov, og hvad der giver værdi.

 

Dine faglige kvalifikationer består bl.a. i:

  • Stor erfaring med at lede og orkestrere udviklingen af IT-landskaber og en tilsvarende dyb teknologisk forståelse på tværs af systemer og applikationer
  • Mindst 8 års ledelseserfaring af udviklingsteams og -specialister
  • Stor erfaring med udviklingsmetoder og modeller
  • Tung IT faglig baggrund med demonstrerbare resultater indenfor IT-udvikling, IT-arkitektur og IT-projektledelse indenfor området
  • Gerne en vis akademisk uddannelse fra f.eks. IT-universitetet, DTU eller andet.

 

En bred IT-udviklingsrolle i et selskab midt i en IT-transformation og forandring

Dagrofa tilbyder dig en stor faglig og ledelsesmæssig udfordring med mulighed for at vokse personligt og professionelt. Du kommer ind i Dagrofa-koncernen på et tidspunkt, hvor du kan præge IT-agenda og -udvikling og på en arbejdsplads med højt til loftet og en flad organisationsstruktur. I dit arbejde oplever du stor eksponering imod de øverste beslutningstagere, og der er tale om en karrierestilling, hvor du bliver en del af top 60 ledelseslaget i Dagrofa.

 

For mere information

Kontakt Hudson ved Camilla Svendsen på telefon 70 27 77 33 for mere information. Hudson supporterer Dagrofa i rekrutteringen.

Send din ansøgning og dit cv til dk@hudson.dk og mærk din ansøgning med "797". Bemærk, at vi læser ansøgningerne løbende.

 

Ved at søge gennem Hudson accepterer du vores politik om opbevaring af persondata, som du kan se på vores hjemmeside, og at vi opbevarer dine papirer i forbindelse med denne proces. Såfremt du ønsker, at vi sletter dine data efter endt proces, skal du give os besked på dk@hudson.dk.

Send job by email

Apply for IT-udviklingschef til Dagrofa
Reference: 797

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*
I agree to Hudson Privacy Policy.