Posted on: 08-02-2018

Job type: Permanent

Sector: Transport

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

- Operationel design, rådgivning og udvikling med fokus på passagerløsninger

I Københavns Lufthavne (CPH) har vi en stærk vækst, og vi har samtidig en række ambitiøse strategimål, som bl.a. betyder et fortsat behov for koordinering og support til en lang række nye processer og løsninger i vores driftsapparat. Det er vores mål at fortsætte med at tilbyde en unik oplevelse til vores passagerer samtidig med en effektiv drift.

Vores afdeling for Operational Concepts & Passenger Solutions (OPS) arbejder med en lang række forskellige opgaver, der kan knyttes direkte op til projekter, innovation af nye processer, konceptudvikling og konkret problemløsning. Afdelingen med otte medarbejdere er en støtte og rådgiver for driften og kan sammenlignes med intern konsulentafdeling med operationel forståelse.

Som afdelingsleder sætter du retning, prioriterer en bred portefølje af opgaver med hensyntagen til driftsstrategien samt holder dig orienteret omkring ny teknologi til at understøtte driftskoncepter og -processer. Du rapporterer til den ansvarlige leder for Passenger & Terminal Services og bliver en del af ledergruppen med i alt seks afdelingsledere.

 

Udvikling og drift af passagerprocesser, der understøtter rejseværdikæden

Da passagerprocesserne rammer en bred del af vores forretning i CPH, får du en meget bred berøringsflade, som fordrer, at du balancerer mellem mange forskellige interesser. Din afdeling understøtter de tre nøgleprocesser; afgang, transfer og ankomst samt passageroplevelsen på tværs af disse processer. Som afdelingsleder foretager du den overordnede planlægning og understøtter dine medarbejdere i eksekveringen af deres opgaver. En af dine fornemste opgaver bliver at prioritere i henhold til passagerernes forventninger samt luftfartsselskabernes og lufthavnens forretningsmæssige interesser. Dine primære ansvarsområder inkluderer bl.a.

    • Overordnet tilrettelægge passagerprocesser til at understøtte effektivitet og et smidigt samarbejde.
    • Beslutte det funktionelle design af passagerprocesser inkl. service levels samt sikre innovation af passagerprocesser ud fra et forretningsmæssigt perspektiv med partnere. 
    • Eje og fastlægge løsninger, der fremmer en ønsket adfærd samt sikrer passageroplevelsen i rejseværdikæden.
  • Key account kontakt til handling selskaber, kunder, myndigheder o.a. med henblik på at balancere forretnings-, drifts- og sikkerhedsmæssige krav.
    • Motivere, udvikle og fastholde et kompetent team af medarbejdere, som præsenterer sig som værdifulde rådgiver og støtte til driftsorganisationen.

 

Relationel leder med evnen til at tænke forretningsmæssigt og agere pragmatisk

Du præsenterer dig som en leder med stort menneskekundskab, der smidigt bevæger sig mellem at konceptudvikle og agere pragmatisk. I din interaktion med andre forstår du således at indgå kompromisser for at sikre den bedste løsning for alle dele af lufthavnens forretning. Du er orienteret mod at skabe tætte relationer, samarbejde og udvikle "verdens bedste" lufthavn sammen med andre. Overfor dine medarbejdere er du synlig, støttende og fokuseret på at spille dem gode. Det gør du bl.a. gennem et godt overblik over opgaveporteføljen, prioritering heraf og med evnen til at sige til og fra samt tæt kommunikation til afdelingens interessenter, så de forstår prioriteringerne. Din kommunikation til dine medarbejdere og interessenter er således engagerende, motiverende og overbevisende.

Dine stærke personlige kvaliteter og ledelseserfaring kombinerer du med solid indsigt i og erfaring med:

    • 5-10 års ledelseserfaring og kompetence i at udvikle, motivere og fastholde medarbejdere.
    • Bred erhvervserfaring og gerne bred brancheerfaring fra f.eks. drifts-, salgs- og serviceorganisationer – og derigennem erfaring med komplekse organisationsstrukturer.
    • Erfaring med at definere og udvikle koncepter / processer til konkrete aktiviteter og løsninger.
    • Solid forretningsforståelse og forståelse for en forretnings funktionsområder – heriblandt også kompleksiteten i hhv. B2B og B2C.
    • Erfaring med at prioritere blandt mange opgaver / projekter – dvs. porteføljestyring.

 

En driftsorganisation med fokus på passageroplevelsen på tværs af hele lufthavnen

Passenger & Terminal Services, som er en del af vores driftsorganisation med ca. 1.600 medarbejdere, består af seks forskellige områder, som alle bidrager aktivt til at sikre en unik passageroplevelse – helt fra parkering til afrejse. Udover OPS er afdelingerne Operational & Business Analysis, Passenger & Terminal Support, Parking & Taxi Services, Passenger & Customer Services samt Airport Optimization. I alt arbejder150 engagerede medarbejdere med at sikre sammenhæng mellem drift og kommercielle interesser. De er alle med til at sikre, at vores passagerer fortsætter med at få en god service, en unik oplevelse og smukke rammer, der kun øger forventningerne til den forestående rejse.

 

Stig ombord på din nye karriere

I denne rekruttering arbejder vi sammen med Hudson. For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Falsig eller Camilla Svendsen fra Hudson på telefon +45 70 27 77 33.

Send din ansøgning direkte ved at klikke på "søg stilling" nedenfor. Skriv gerne "715" på din ansøgning. Så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 8. februar 2018.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så skriv gerne til HR Rekruttering på job@cph.dk. Send din ansøgning direkte ved at klikke på "søg stilling" nedenfor.

 

Se mere på cph.dk/om-cph/job

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder i CPH på vores hjemmeside www.cph.dk/om-cph/jobKan

Send job by email

Apply for OPS Afdelingsleder i Københavns Lufthavne
Job Reference: 715

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

* I agree to Hudson Privacy Policy.