Posted on: 08-01-2018

Job type: Permanent

Sector: IT

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

i Københavns Lufthavne

- Ledelse, design og drift af komplekst IT netværk sammen med et stærkt team

 

I Københavns Lufthavne (CPH) har vi en stærk vækst, og vi har samtidig en række ambitiøse strategimål, som bl.a. betyder, at vores forretningsområder har brug for en stærkt kundeorienteret og proaktiv IT-organisation, der kan supportere en lang række forskellige services, der spænder over almindelig PC support til support af avancerede applikationer og systemer.

 

I forbindelse med en reorganisering af IT er der etableret en ny rolle som Sektionsleder med ansvar for IT Network Infrastructure med 15 medarbejdere, som arbejder i et komplekst netværkslandskab med ca. 12.000 porte og 1.100 access points. Kunderne omfatter både interne brugere og eksterne samarbejdspartnere med behov for netværksopkobling og support. Der investeres konstant i ny teknologi, der kan understøtte forretningens aktiviteter.

 

Din rolle er at sætte retning, udvikle dine medarbejdere, operationalisere strategien samt sikre en kunde- og serviceorienteret afdeling. Du rapporterer til afdelingschefen for Core Operations og bliver en del af ledergruppen.

 

Udvikling og drift af verdensklasse IT- netværk, der understøtter CPH’s ambitiøse vækststrategi

Dine primære ansvarsområder bliver at implementere og idriftsætte nye services, deltage i relevante ITIL processer samt bidrage med teknisk sparring og overblik. Din tekniske forståelse gør dig i stand til at rådgive dine kunder og medarbejdere på overordnet niveau uden, at du selv skal dykke ned i de enkelte "bits and bites". Endvidere bliver du deltager i udviklingsprojekter ifm. idriftsættelser, hvor du bl.a. supporterer dine medarbejdere i udarbejdelsen af kravspecifikationer, dokumentation, risikoafdækning og tilsvarende. Du bliver overordnet ansvarlig for og vil til tider selv dykke ned i følgende områder:

    • Kundevenlig kompetent support iht. ITIL og aftalte SLA’er
    • Vedligehold og drift af CPH’s netværksinfrastruktur, fra 1st til 3rd level support
    • Udarbejdelse og vedligehold af dokumentation og processer
    • Proaktiv rådgivning til interne kunder ift. ny teknologi og optimering af eksisterende teknologi
    • Prioritering af projekter og opgaver, overblik over arbejdsfordeling og ansvarsområder
    • Motiverende og engagerende (forandrings-)ledelse og udvikling af teamet

 

Det altoverskyggende mål er at sikre stabil drift, tilfredsstillende kapacitet, overholde oppetidskrav, implementere alle IT-relaterede projekter samt sikre velfungerende samarbejde med kunderne, samarbejdspartnere og internt i teamet og ledergruppen. I sidste ende handler det om glade og tilfredse kunder!

 

Kundeorienteret IT- leder med solid erfaring indenfor IT-drift og netværksinfrastruktur

Du er selvstændig, proaktiv og særdeles kunde- og serviceorienteret samt evner altid at finde en løsning. Du har lyst til at skabe en unik kundeoplevelse ved at yde værdiskabende teknisk rådgivning, der tager afsæt i forretningens behov. Du tør tage ansvar og ejerskab. Du evner at samarbejde og få det bedste ud af alle. Din ledelsesstil er kendetegnet ved rummelighed, empati og en coachende tilgang – med udgangspunkt i at kunne fastholde og udvikle dine talenter.

 

Dine stærke personlige kvaliteter og ledererfaring af tekniske teams kombinerer du med solid indsigt i netværksinfrastruktur og -drift. Du besidder gerne et godt bredt kendskab til servere, databaser osv. Du er vant til at være en sparringspartner i og træffe beslutninger om teknologi, samtidig med du evner at udvikle dine medarbejdere til at kunne udarbejde beslutningsgrundlag osv. Du er vant til at arbejde med ITIL og SLA’er samt være del af en kundeorienteret IT organisation. Endvidere har du erfaring med dokumentation og rapportering.

 

En IT-organisation i forandring og med kunden i centrum!

I IT er vi stolte over at være en del af en organisation i udvikling og forandring, og som konstant arbejder med den nyeste teknologi i en virksomhed, der bruger store ressourcer på at være på forkant. Vi er ca. 90 engagerede medarbejdere og ledere, som er fordelt på flere kerneområder inkl. Core Operations og herunder IT Network Infrastructure. De øvrige områder er End-user Computer Operations, Assets & Business Services, Security samt Vendor Management. Hertil er der en lang række projektledere, som understøtter vores projekteksekvering. Du deltager aktivt i Core Operations’ lederteam.

 

Stig ombord på din nye karriere

I denne rekruttering arbejder vi sammen med Hudson. For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Svendsen fra Hudson på telefon +45 70 27 77 33.

 

Send din ansøgning direkte ved at klikke på "søg stilling" nedenfor. Skriv gerne "706" på din ansøgning. Så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 21. januar 2018.

 

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så skriv gerne til HR Rekruttering på job@cph.dk. Send din ansøgning direkte ved at klikke på "søg stilling" nedenfor.

 

Se mere på cph.dk/om-cph/job

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder i CPH på vores hjemmeside www.cph.dk/om-cph/jobKan

Send job by email

Apply for Sektionsleder til IT Network Infrastructure
Job Reference: 706

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

* I agree to Hudson Privacy Policy.